Brakmarken Refshaleøen

braklægning, udtagning af dyrkningsjord i en eller flere vækstsæsoner. (Den Store Danske. Gyldendals åbne encyklopædi)

I landbruget taler man om braklægning. Det vil sige at holde et stykke land uopdyrket i en periode, mens naturens mekanismer sætter ind og gøder joden til et rigere udbytte på et senere tidspunkt. I byudviklingen arbejder man også med brakmarker. Her hedder det blot “perpektivområde”. Men missæren er den samme.

I hele Vesteuropa afvikles de traditionelle industrier. Fabrikker og industrihavne flytter efter den billige arbejdskraft og en af konsekvenserne er, at de efterlader sig store bynære områder funktionsløse. Områder, der tidligere var tydeligt definerede som f.eks. lastehavn eller industriområde, savner pludselig en funktion og et prædikat.

Refshaleøen i København er et eksempel på et forladt industriområde. Hele området er en kunstig ø konstrueret i slutningen af 1800-tallet til skibsværftet Burmeister & Wain. Men ved værftets lukning i 1986 blev området og de mange administrationsbygninger, lagerbygninger og væftshaller forladt.

Refshaleøen ligger nederst på prioriteringslisten for byudvikling. Der er forurenet, dårlig infrastruktur og langt til den kollektive transport. Byudviklingen sådan et sted “bør foreløbig udskydes” siger Københavns planer. Refshaleøen er dømt ude. Det er et perspektivområde. Det betyder reelt at byudviklingen tidligst går i gang efter 2021.

Øen henligger derfor i dag som et funktionelt og planmæssigt vakuum. En brakmark som venter på bedre tider. Og måske har Refshaleøen mere til fælles med landbrugets brakmarker end blot det faktum, at den er lagt i venteposition. For netop ventetiden kan måske berige området med nye spillere på banen og hidtil utænkelige funktioner og dermed nye identiteter eller prædikater for det gamle industriområde.

Mens Refshaleøen har ligget brak, er husbåde, kollektiver, værksteder, atelierer, fester, festivaler, loppemarkeder og studier skudt op af jorden. En underskov af aktiviteter som (måske) ikke kunne lade sig gøre andre steder i København. Er det helt galt afmarcheret at forestille sig, at der findes en særlig værdi ved det udefinerede, midlertidige vakuum-rum? At en urban brakmark giver bedre muligheder for kreative, alternative eller progressive bo- og arbejdsformer? Ja, det handler om god plads og billig husleje, men det handler nok også om grov industrimateriel, uordnede græsmarker, faldefærdige skure og smuldrede asfaltbelægninger.

Vi skal ikke anse Refshaleøen som en funktionel blindtarm i udkanten af det mentale Københavnerkort. At København har lagt øen brak er en kærkommen mulighed for at afprøve alternative livsformer et stenkast fra centrum.

Reklamer

3 thoughts on “Brakmarken Refshaleøen

  1. Interessant indlæg, Lise!

    Jeg var faktisk ude på Refshaleøen så sent som i går til Rakettest hos Copenhagen Suborbitals, som er et af de lidt skæve, kreative (eller skøre) projekter, der allerede har fundet vej derud.

    Jeg var derude sammen med min kammerat Mads, der er arkitekt, og vi snakkede også om Refshaleøens historie, og perspektiverne for byudvikling der. Mads fortalte, at en gruppe af tyske banker købte konkursboet efter B&W med henblik på at byudvikle området. Men de vil først gøre det, når Københavns Kommune indvilliger i at betale for at forbedre infrastrukturen derud til i form af bedre veje og evt. metro.

    Det ønsker Københavns Kommune ikke, for de er allerede ved at skyde en masse penge i infrastruktur til både Nordhavn og til Ørestaden, som endnu er langt fra færdigudviklet. Så derfor får området lov til at lægge tomt hen.

    I følge Mads, så er det særlige ved Refshaleøen, at det er et af de få steder tæt på København, der er designeret til Tung Industri så som betonstøbning, benzinlagring og andre grimme ting. Det er derfor, at de må teste raketter derude. Og derfor bliver området lige nu brugt af Pihl til støbning og samling af betonelementer.

    Problemet, som du også er inde på, er i følge Mads, at midlertidighed ikke findes som begreb i den danske planlovgivning. Ethvert byggeri anses for at være permanent. Og det betyder netop, at man reelt ikke må lave flerårige eksperimenter på området. Man kunne håbe på, at tiltag som GivRum.nu og andre kan være med til at påvirke lovgiverne, så områder som Refshaleøen kan bruges midlertidigt, indtil de tyske banker og kommunen mener, at tiden er moden til at bygge flere fancy lejlighedskomplekser på den gamle B&W-grund…

  2. Ja, det er super interessant, hvilken rolle det midlertidige får lov at spille på Refshaleøen – og egentlig hvor som helst. Midlertidighed vinder faktisk indpas i byplanlægningen også i Købehavn. København har vedtaget en såkaldt ‘midlertidighedspolitik’ og i Kommuneplan 2009 står der:

    Men spørgsmålet er dobbelt. For på den ene side er det glædeligt, at der er åbenhed for de tossede idéer som Suborbitals’ raketprojekt. På den anden side; hvorfor skal raketbyggerne tage til takke med det plads, som blev til overs? Eller sagt på en anden måde; hvor skal raketten flyttes hen, når der en skønne dag sættes skub i byudviklingen af Refshaleøen?

    Faren er, at de midlertidige projekter bliver instrumentaliseret ind i en Richard Florida-kalkyle, hvor krea-folket inviteres indenfor for at gøde jorden for højere grundpriser. Og derefter sættes på proten, når tiden er inde. Se på Carlsberg – det er nok en tanke, der har mere end strejfet Carlsberg Ejendomme.

    Refshaleøens store held er at byudviklingen har lange lange udsigter (bl.a. pga. infrastrukturen og det der hedder stationsnærhedsprincippet ). Måske endda så lange at “kreativ vækst-regnskabet” når at falde fra hinanden inden. Derfor er Refshaleøen interessant; fordi ‘midlertidighed’ ikke udelukkende er strategisk, men også er tilfældigt, uorganiseret, kreativt, ulovligt. På trods af planen. Jeg tænker på husbesættelser, piratfester og skurbebyggelser. Den var ikke gået på Carlsberg!

    PS. Historien om de tyske banker havde jeg ikke hørt før. Refshaleøen administreres i dag af firmaet REDA, som er et datterselskab af firmaet Refshaleøen Ejendomsselskab, som er et datterselskab af Refshaleøen Holding, som ejer Refshaleøen, og Refshaleøen Holdning ejes så igen af fire danske pensionsselskaber (ja, det er en stor familie. Se hele stamtræet her).

  3. Jeg ved ikke mere om de tyske banker – det er bare, hvad min kammerat fortalte mig. Omend det giver mening, at det ville være danske pensionsselskaber, der ville investere i den slags (uden at ville betale for infrastrukturen).

    Og ja, du har helt ret i, at de midlertidige projekter vil blive brugt som løftestænger til en slags krea-Florida-gentrificering. Det lader desværre til at være de præmisser, som byen udvikles på som det er (altså, at pengene bestemmer).

    Men så er det jo fedt, hvis der er mulighed for det tilfældige, uorganiserede, kreative og ulovlige så længe. Man kan jo forestille sig, at med finansgrisen, så bliver der rigelig med anledning til dette. Især hvis det er den eneste måde finansfyrene kan holde deres investering i live på.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s