Brakmarken Refshaleøen

braklægning, udtagning af dyrkningsjord i en eller flere vækstsæsoner. (Den Store Danske. Gyldendals åbne encyklopædi)

I landbruget taler man om braklægning. Det vil sige at holde et stykke land uopdyrket i en periode, mens naturens mekanismer sætter ind og gøder joden til et rigere udbytte på et senere tidspunkt. I byudviklingen arbejder man også med brakmarker. Her hedder det blot “perpektivområde”. Men missæren er den samme.

I hele Vesteuropa afvikles de traditionelle industrier. Fabrikker og industrihavne flytter efter den billige arbejdskraft og en af konsekvenserne er, at de efterlader sig store bynære områder funktionsløse. Områder, der tidligere var tydeligt definerede som f.eks. lastehavn eller industriområde, savner pludselig en funktion og et prædikat.

Refshaleøen i København er et eksempel på et forladt industriområde. Hele området er en kunstig ø konstrueret i slutningen af 1800-tallet til skibsværftet Burmeister & Wain. Men ved værftets lukning i 1986 blev området og de mange administrationsbygninger, lagerbygninger og væftshaller forladt.

Refshaleøen ligger nederst på prioriteringslisten for byudvikling. Der er forurenet, dårlig infrastruktur og langt til den kollektive transport. Byudviklingen sådan et sted “bør foreløbig udskydes” siger Københavns planer. Refshaleøen er dømt ude. Det er et perspektivområde. Det betyder reelt at byudviklingen tidligst går i gang efter 2021.

Øen henligger derfor i dag som et funktionelt og planmæssigt vakuum. En brakmark som venter på bedre tider. Og måske har Refshaleøen mere til fælles med landbrugets brakmarker end blot det faktum, at den er lagt i venteposition. For netop ventetiden kan måske berige området med nye spillere på banen og hidtil utænkelige funktioner og dermed nye identiteter eller prædikater for det gamle industriområde.

Mens Refshaleøen har ligget brak, er husbåde, kollektiver, værksteder, atelierer, fester, festivaler, loppemarkeder og studier skudt op af jorden. En underskov af aktiviteter som (måske) ikke kunne lade sig gøre andre steder i København. Er det helt galt afmarcheret at forestille sig, at der findes en særlig værdi ved det udefinerede, midlertidige vakuum-rum? At en urban brakmark giver bedre muligheder for kreative, alternative eller progressive bo- og arbejdsformer? Ja, det handler om god plads og billig husleje, men det handler nok også om grov industrimateriel, uordnede græsmarker, faldefærdige skure og smuldrede asfaltbelægninger.

Vi skal ikke anse Refshaleøen som en funktionel blindtarm i udkanten af det mentale Københavnerkort. At København har lagt øen brak er en kærkommen mulighed for at afprøve alternative livsformer et stenkast fra centrum.

Reklamer

Prøverum

En blog kan ikke hedde noget med ‘ø’ i. Som f.eks. ‘prøverum’. Det bliver til ubehjælpelige ‘proverum’ eller proeverum’, og det er der ærlig talt ikke meget ved. Denne lille ø-barriere sorterer en god del af det danske sprog fra som mulige hjemmeside-navne. Surt.

Heldigvis må man godt skrive om prøverum inde på bloggen: Et prøverum er en lille firkantet kabine med spejle, hvor du skal vurdere dig selv i en ny forklædning. ‘Stedord’ er en slags prøverum, hvor jeg vil undersøge, om det er muligt at omforme indtryk af omgivelser til ord. Jeg er i tvivl, om det er en produktiv form. Måske bliver rummene kun mere flade af at blive beskrevet i tekst. Måske træder der flere betydninger og nuancer frem. Det er forsøget.

Hvorfor en blog? spørger Julie i døråbningen. Hvorfor nu ikke bare et worddokument med ord og billeder? Fordi worddokumentet mangler spejle. En blog er en lille bitte kabine, men med et uendeligt antal udgange. Venligst kommenter og kritiser det du ser. Ellers bliver vi jo aldrig klogere.